Hop til hovedindholdet

Familieplejen, Slagelse Kommune logo

Temadag om inddragelse af plejebarnet i skriftlig dokumentation


Dato og tid

Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 08:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 10. marts 2025 kl. 08:30

Sted

Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør Kobæk Strand
Kobækvej 85
4230 Skælskør

Temadag om inddragelse af plejebarnet i skriftlig dokumentation


Temadag om inddragelse af plejebarnet i skriftlig dokumentation

 

I de seneste år har der været stigende fokus på anbragte børn og unges ret til aktindsigt i egen sag. Med barnets lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, har børn helt ned til 10-årsalderen fået partsbeføjelser. Det betyder, at de kan søge aktindsigt og få mulighed for at læse alt, hvad både børne-og ungerådgivere, plejeforældre og andre fagpersoner har skrevet om dem. Det gælder også de statusrapporter, der udarbejdes af plejeforældre. Dette stiller nye krav til skriftligheden og til inddragelsen af plejebarnets perspektiv i dokumentationen.

På denne temadag anført af antropolog og projektleder Mette Larsen får du: 

Ø  Indsigt i, hvordan tidligere anbragte i forskellige aldersgrupper oplever at læse deres egne sagsakter og hvordan de forstår de ord og begreber, de fagprofessionelle anvender

Ø  Viden om, hvordan du kan beskrive dit plejebarns udfordringer og problemer, uden at dine formuleringer skaber frustration eller forværrer barnet/den unges situation og vanskeliggør samarbejdet med familien

Ø  Inspiration til, hvordan du kan inddrage dit plejebarn i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation og hvordan du kan skrive, så barnets/den unges stemme sætter tydelige aftryk i dokumentationen.

Ø  Kendskab til 9 grundlæggende skriftlighedsprincipper, som styrker kvaliteten af dokumentationen

Ø  Mulighed for at arbejde ned i dine egne tekster, så du allerede på temadagen kommer i gang med at styrke kvaliteten af din egen skriftlighed.

På temadagen tager Mette Larsen afsæt i fagbogen: ”Blikke fra dem du skriver om. Børn og unges aktindsigt”, som hun udgav i 2022 på Akademisk Forlag. Bogen bygger på interviews med ni tidligere anbragte og giver et unikt indblik i, hvordan de tidligere anbragte husker tilbage på, hvordan det var at blive skrevet om som barn og ung. De fortæller også om, hvordan det har været at møde sig selv i de skriftlige dokumenter – en oplevelse, der både kan være berigende men samtidig også hård og traumatiserende. Bogen giver metoder og konkrete redskaber til, hvordan socialrådgivere, familieplejekonsulenter, plejeforældre og andre professionelle kan skrive respektfuldt om børn, unge og voksne og hvordan de kan inddrage dem i skriveprocessen. 


Om Mette Larsen

Mette Larsen
er antropolog og har en narrativ lederuddannelse fra DISPUK. Hun er ansat som lektor og projektleder projekt ”Retten til egen historie” på Københavns Professionshøjskole. Hun har i mange år fungeret som leder af Videnscenter for Anbragte Børn og unge i Københavns Kommune, hvor hun har udviklet og gennemført en række aktionsforskningsprojekter på familiepleje- og anbringelsesområdet – alle med et stærkt børneperspektiv. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Familieplejen, Slagelse Kommune
Tlf: +45 20 53 46 87
lolkl@slagelse.dk

Kontaktinformation til arrangør

Familieplejen, Slagelse Kommune
Tlf: +45 20 53 46 87
lolkl@slagelse.dk